Om Seksture

Artiklen er oprindelig bragt i Landsforeningen Danske Folkedanseres medlemsblad Hjemstavnsliv nr 6, 1982

Så vidt jeg er orienteret, er der til dato ikke skrevet ret mange artikler om dansenavnenes oprindelse. I Holm og Vedel: Folkedansen i Danmark side 91-95 er der et kort afsnit om emnet, men der gives ikke mange løsninger. I "Østjydsk Hjemstavn" fra 1941 er der en artikel om Kywling Søren fra Vejlehæftet, og også i Hjemstavnsliv har der været trykt et par artikler. I 1934 nr 4 og 1935 nr 1 var der to korte artikler om Oxekow og i 1969 nr 10 var der en lidt længere artikel om turdansenes navne. Det vises her, at for 2-,3-,4- og 5-ture passer navnet ofte med antallet af ture i dansen, medens der ikke gives nogen forklaring på 6-,7-,8- og l2-ture, hvor navnet tilsyneladende ikke har noget med dansen at gøre.

I denne artikel vil jeg beskæftige mig med seksture. Hvis man spørger en danser, hvad han/hun forstår ved en sekstur, vil man ofte få det svar, at det er det samme som en trekant (i den form der er beskrevet som Trekant I og II i Hardsysselhæftet). Især inden for gammeldanstraditionen er det en velkendt betydning. Stiller man derimod en spillemand det samme spørgsmål, får man at vide, at det næsten altid er en melodi i 6/8 takt. Disse to svar er naturligvis ikke modstridende. Jeg tror, at alle de melodier, jeg er stødt på til trekanter (i traditionel gammeldansbetydning), er noterede i 6/8. Melodien til Trekant III i Hardsysselhæftet er en undtagelse, men her adskiller dansen sig også fra den traditionelle trekant. Såvidt jeg er orienteret, er dansen at betragte som en efterdans sådan at forstå, at først danser man et par trekanter, der ikke nødvendigvis danses til de to melodier fra hæftet, hvorefter man afslutter med efterdansen.

Som bekendt er der i hæfterne beskrevet et større antal seksture, der er særdeles afvigende fra den ovennævnte form. For overblikkets skyld har jeg sat disse danse op i et skema.

Det første man lægger mærke til, er, at ikke alle dansene står i 6/8.
Spørgsmålet er da, om det er et oprindeligt træk, at en sekstur er i 6/8, og at seksture i afvigende taktarter er nyere danse, hvor dansens navngiver har "glemt" den egentlige betydning af sekstur og blot brugt det som et dansenavn på linie med alle andre navne (et eksempel på et tilsvarende forhold kan sees f.eks. i Lollands Kontra. En kontra var oprindeligt en betegnelse for en kvadrilledans, medens det her er brugt om en kredsdans). Dette er en vanskelig teori at verificere, da man ikke på ret mange af dansene kan se, hvor gamle de er. Nogle af dansene kan der dog siges noget om.

Dansene 16 og 24 indeholder polka og kan derfor ikke være ældre end ca 184o. Desuden siger et navn som Polkasekstur jo netop, at dette ikke er en almindelig sekstur, men der imod en sekstur hvori der danses polka.

Dansene 12, 14 og 15 er i hæftet daterede 1818 og 182o. Hvad dette årstal præcist dækker, ved jeg ikke, men jeg vil tro, at melodierne er at finde i en nodebog, der er dateret med de pågældende årstal. Såfremt dette er tilfældet, er dansen sikkert en smule ældre. Uanset om dette er tilfældet eller ej, får man at vide, at man allerede kort efter århundredeskiftet brugte betegnelsen til en musikform med en afvigende taktart.

Mange af seksturene er ret simple kvadrilledanse, der indbyrdes ligner hinanden meget i opbygning. Dette gælder dansene 1 og 22, 14 og 15, 4 og 17 og 18 og 35, 8 og 29 samt l9 og 33 hvor man inden for hver gruppe finder næsten identiske danse. I øvrigt minder alle 12 danse temmeligt meget om hinanden. Det ville være særdeles interessant at vide, hvad man på en given egn dansede, når der simpelthen blev spillet op til en sekstur. Jeg kunne forestille mig, at der har eksisteret en form, der har været brugt i omtrent ens udførelser over hele landet, og at de enkelte egne derudover samtidigt havde udviklet en mængde varianter. Det kan man desværre ikke se ud af hæfterne, da ikke alle en egns danse er nedskrevet i et givet hefte. (Det fremgår af indledningen til flere af hæfterne, at danse, som allerede er beskrevet i et andet hæfte, er blevet udeladt). En sådan eventuel generel form skal sikkert søges blandt de danse, der kun bærer navnet Sekstur, da mange af de andre danse som før omtalt netop har et navn, der antyder at der er tale om en speciel sekstur. Det er desværre ikke muligt at vide, om alle navnene er originale, eller om indsamleren visse steder har haft en finger med i spillet. Eksempelvis fremgår det af forordet til Præstø-hæftet side 6, at Tækkemandens Tretur er opkaldt efter den mand, der har ovorleveret dansen til indsamleren. Dansen har antageligt oprindeligt kun heddet Tretur. Et lignende forhold kan nemt gøre sig gældende for mange andre af de beskrevne danse, og det er da naturligvis også praktisk, at dansene har et mere specifikt navn end f.eks. blot Tretur.

Jeg ville have foreslået den danseform, der findes i 1 og 22 som en mulig oprindelig almindelig brugt seksturform, da de begge kun bærer navnet sekstur, og da det er et eksempel på to næsten ens danse fundet i hver sin ende af landet. Efter at have undersøgt det nærmere vil jeg nok nærmere mene, at der er tale om et eksempel på en forholdsvis ny dans, der på grund af en meget kendt og populær melodi har bredt sig til store dele af landet. Melodien er skrevet af komponisten E. Horneman (l809-l870), og har i tidens løb været anvendt til et utal af viser, bl.a. Ranzaus vise; "En sekstur, ak i det lille ord......". Melodien genfindes desuden i 27, 28 og 35, hvor den i de to førstnævnte dog er noteret i 3/4.

Man kan undre sig over, at ikke en eneste af hæfternes seksture danses af tre par, da det som nævnt i dag er en almindelig brugt form. I 11 finder man en form, der tilsyneladende er direkte afledt af (eller måske grundform til?) den traditionelle trekant, idet dansen ganske som i trekanten består af kreds, kæde, totrin, blot med den forskel at man her kun danser to par sammen og at man bytter par, medens man i trekanten bytter partner. Det kan nævnes, at 27 også minder meget om trekant i sin opbygning. I denne dans er man 4 par, og totrinene er erstattet af vals.

For at vende tilbage til påstanden om at seksture ofte er melodier i 6/8, kan man i skemaet se, at i de danse der blot betegnes sekstur, dvs. dansene 1,8,14,22,29,33,34 og 35, er kun en (nr 14) noteret i en afvigende taktart. Nummer 8 er ganske vist i 3/8, men det er efter min mening en typisk 6/8 melodi, der af uransagelige grunde er nedskrevet i 3/8. Man kan derudover se, at et antal af de øvrige danse også står i 6/8, dog med temmelig mange undtagelser.

Det fremgår af den ovenstående diskussion af seksture, at man ikke på grundlag af de oplysninger, der er tilstede i hæfterne, kan komme med en samlet konklusion udover den lidt vage, at seksture ganske rigtigt ofte er i 6/8. Selv hvis man havde adgang til kilderne, ville der naturligvis være mange vanskeligheder, men som det forhåbentlig fremgår, vil der være stof nok til et større forskningsprojekt, som man må håbe, at nogen en dag vil tage op.
 
 
 

Nr	Hæfte	Titel	Takt	Opstilling
1	I	Sekstur	6/8	Kvadrille
2	II	Ingen
3	III	Ingen
4	Forskellige egne	Den gamle sekstur	6/8	Kvadrille
5		Hamborg sekstur	2/4	Kreds
6		Polsk sekstur	6/8	Kvadrille
7	Legestuen	Rund sekstur	2/4	Kreds
8	Fyn og Øerne	Sekstur	3/8	Kvadrille
9		Sekstur med vals	3/8	Kreds
10	Vejle	Kollemorten sekstur	6/8	Række
11		Sekstur på række	6/8	Række
12	Præstø	Dobbelt sekstur	2/4	6 par
13		Familie sekstur	6/8	Kreds
14		Sekstur	2/4	Kvadrille
15		Sekstur med vals	2/4, 3/8	Kvadrille
16	Randers	Hamborg sekstur	2/4	Kreds
17		Molbosekstur	6/8	Kvadrille
18	Mors og Thy	Københavnsekstur	2/4	Kvadrille
19		Ny sekstur	6/8	Kvadrille
20		Sekstur på langs	2/4	Række
21	Hardsyssel	Gammel sekstur	6/8	Kvadrille
22		Sekstur	6/8	Kvadrille
23	Himmerland	Den runde sekstur	3/4	Kreds
24		Polka sekstur	2/4	Kreds
25		Sekstur på langs	3/4	Række
26	Salling	Vals sekstur	3/4	Kreds
27	Sønderjylland	Alsinger sekstur	3/4	Kvadrille
28		Sundeved sekstur	3/4	Kvadrille
29	Møn	Sekstur	6/8	Kvadrille
30	Lolland-Falster	Ingen
31	Bornholm	Sekstur på raas I	2/4	Række
32		Sekstur på raas II	2/4	Række
33	Vendsyssel, Læsø	Sekstur I	6/8	Kvadrille
34		Sekstur II	6/8	Kvadrille
35		Sekstur	6/8	Kvadrille
36	Sjælland	Ingen