© Kjeld Nørgaard, Århus. December 2000.
 

Andreas Peter Berggreen (1801 – 1880) kendes nok først og fremmest som komponist til nogle af vore populære salmer (Julen har englelyd, Velkommen igen Guds engle små, Vær velkommen Herrens år) samt som udgiver af værket ”Sange til skolebrug i 2- 3- og 4- stemmig udsættelse” som kom til at stå som de næste par generationers mest benyttede koralbog (ref 1).

Han står i det hele taget bag en betydelig musikalsk produktion, og set fra et folkekulturelt synspunkt bemærker man især det monumentalt værk i 11 bind: "Folkesange og Melodier, fædrelandske og fremmede".
Han var stærkt påvirket af romantikken med dennes interesse for gen- og nydigtning af myter, sagn, sagaer, folkeeventyr og folkeviser (ref 2).
I forordet til anden udgave 1860 (genoptrykt i 3. udgave 1869) skriver han ”Under den bevægelse i Videnskabens og Kunstens Regioner, der har fundet sted i dette Aarhundrede, er også Opmærksomheden bleven mere, end hidtil, henvendt på de Skatte, som Nationerne eie i deres Folke-Sange og Melodier. Som umiddelbare Yttringer af Folkeslagenes aandige Natur, maae de ogsaa i høieste Grad tiltrække ethvert poetisk Gemyt. De befrugte Phantasien og lade os skue dybt ind i hver Nations eiendommelige Væsen”. Et citat, der kan give anledning til megen litterær og genrehistorisk fortolkning! Nedenfor ses en illustration fra bogen.

Af dansemæssig interesse er især bindet ”Danske folkesange og melodier” fra 1869 (ref 3). Ud over et stort antal sange indeholder bogen nemlig nogle spillemandsmelodier og, hvad der er nok så interessant, den indeholder 5 egentlige dansebeskrivelser. Så vidt vides, et dette den første kilde der indeholder dansebeskrivelser af danske folkelige danse.

Bogens første 282 melodier er danske hvorefter der følger et lille tillæg med 12 islandske og færøske.
Numrene 1- 230 er stort set alle sange, medens numrene fra 231 – 282 er dansemelodier. De fleste af dem er helt ukommenterede, men til 5 af dem er der i bogens noter knyttet en dansebeskrivelse!

Den første omtale er til nr 232 som hedder Taprisør. Som kilde til melodien anføres ”en jydsk Spillemand  i Vendsyssel” og om melodien står der, at den er ”..udskreven af hans nodebog”
Dansen er en kredsdans der, med Berggreens ord, ”..udføres af mange Par, der staae opstillede i en Rundkreds”  Dansen må have været ganske langvarig! Den starter med at ”..under 1ste Repetits gjøres ”stort Hjul” det vil sige: Alle tage hinanden i Hænderne og dandse rundt”  Det lyder som det vi i dag kalder ”Stor kreds”. Herefter kommer det langvarige: ”Medens 2den Repetits spilles 1ste Gang, træde alle Krlene ind i Kredsen, lidt tilhøire, saa at de komme ligefor deres Naboers Piger, for hvem de balancere; derpaa gaae alle Karlene videre tilhøire og balancere, under Gjentagelsen af 2den Rep., for den næste Pige, og saa fremdeles hele Kredsen rundt, medens 2den Rep. gjentages ligesaamange Gange, som der er Par”. Herrerne skal med andre ord rundt og balancere for samtlige damer, alt imens 2. reprise gentages et passende antal gange. Hvis der er mange par må det have taget en rum tid. Herefter danses der en tur til 1. reprise, hvorefter alle karlene skal ud på den samme balance-runde igen.
Der beskrives ialt 10 ture. Beskrivelsen af den præcise udførelse af turene er lidt uklar, men her følger min fortolkning omskrevet med de gloser der normalt benyttes idag.

Stor kreds
Sving egen
Stor damemølle
Stor herremølle
Damerne dobbeltkreds
Herrerne dobbeltkreds
Damerne kreds med skulderfatning
Herrerne kreds med skulderfatning
Stor kreds
Sving egen

Dette er en ganske interessant turrækkefølge, idet den passer fint med det mønster der i øvrigt tegner sig i vore foreningsfolkedanse.
Efter dansebeskrivelsen funderer han lidt over, hvad Taprisør mon kan betyde, uden dog at nå frem til noget overbevisende resultat. Han foreslår ”Om Navnet skulle være en særegen Udtale af ”capricieux”, der kunne tyde hen på det Indfald, at gaae til Naboens Pige og balancere for hende?” Det lyder nu ikke særligt overbevisende, men hvem ved??

Princippet i dansen genfindes i Vesterbo-Trekant beskrevet i Vejlehæftet (ref 4). Dansen er her kun beskrevet for tre par. Herrerne skal i denne dans ikke balancere for damerne, men i stedet svinge dem alle, turene er anderledes, men melodien er (næsten) den samme. Forskellen beror primært på, at Berggreens melodi er i mol, medens melodien fra Vejlehæftet er i dur.
Man kan læse en mere udførlig omtale af sammenhængen mellem Taprisør og Vesterbotrekant i artiklen Dans i forandring
Den næste der er beskrevet er nr 254 (og 255). Begge melodierne hedder Syvspring. Den første er, med Berggreens ord: ”..forespillet mig 1958 af en jydsk Spillemand i Vendsyssel” , i øvrigt den samme spillemand fra hvis nodebog han har ”Taprisør”. Hvor nr 255 stammer fra fremgår ikke, bortset fra at der over melodien står ”Fyn?”.
Nr 254 er samme melodi som den Syvspring der står i ”358”5) som nr 2.
I Berggreens beskrivelse, der refererer til nr 254, står der ”Denne jydske Folkedands udføres af to Karle, der svinge hinanden rundt på een Plet, indtil Slutnings-Noden indtræffer.....”. Herefter beskrives det, hvorledes man efter hver gennemdansning lægger et ekstra stykke på dansen, ganske som det kendes fra beskrivelsen af Syvspring som den fremgår af ”Hefte 1” (ref 6) (efter første gennemdansning tramper man med den ene fod. Efter anden gennemdansning tramper man med begge fødder. Efter tredie gennemdansning tramper man og går ned i knæ, osv). Hvad der i denne sammenhæng er interessant, er at der i ovenstående hæfte efter dansen står skrevet, at dansebeskrivelsen er taget fra Berggreen, med en ganske præcis henvisning til hans beskrivelse. Dansen fra hæftet er imidlertid helt anderledes i den første del, så man må have kendt en anden beskrivelse af dansen som man har blandet med Berggreens.
Den anden af melodierne, altså nr 255 genfindes i næsten uændret udgave i Danmarks Sanglege (ref 7) med en tilhørende legebeskrivelse der i princippet er magen til ovennævnte. Legebogens melodi og sangtekst ses nedenfor i kopi fra bogen

Den næste melodi i bogen som har en dansebeskrivelse er nr 256, Ottemands-Dandsen. I følge Berggreen er melodien skrevet af efter den samme nodebog som Taprisør.

Dansen udføres af 4 par (eller flere) opstillet i en rundkreds. Turene er de samme 10 som i Taprisør, og efter hver tur følger en opføring der er mindst ligeså langvarig som i Taprisør. Den første gang udføres opføringen på en lidt afvigende måde, men ellers skal den opførende herre skiftevis svinge sin egen dame og damerne i kredsen indtil alle damerne er blevet svinget. Først herefter kommer 2. tur, hvorefter alle svingningerne gentages.

I ”Vendsysselhæftet” (ref 8) er der fra Læsø beskrevet en dans der hedder "Otte Mands Dans". Dansen er opbygget efter den samme opskrift og med en melodi der minder meget om Berggreens. En tilsvarende dans, med navnet "8 Mands Dans", er optegnet på Læsø i 1981 og beskrevet i ”Læsø, Dans og musik” (ref 9). Melodien fra sidstnævnte optegnelse er noget ”underlig”, men minder i påfaldende grad om Berggreens melodi. Jeg mener ikke at der kan være tvivl om, at vi her har tre varianter af samme dans.

Den næste med dansebeskrivelse er nr 261 (såfremt en af artiklens læsere er ejer af 2. udgave af bogen, skal han/hun være opmærksom på, at der i denne er en trykfejl, idet dansebeskrivelsen fejlagtig henviser til melodi nr 260 som hedder ”Kyllinge-Sørens Dands”. Dette har tidligere skabt nogen forvirring, idet en artikel i Østjydsk Hjemstavn (ref 10) som omhandler Kywling Søren og de danse der er opkaldt efter ham, forsøger at få beskrivelsen og melodien til at passe sammen).
Musikken er fra samme kilde som de foregående og hedder ”Veirmølle-Dandsen”. Melodien er umådelig udbredt og kendes i talrige varianter. Den findes i to af de kendteste 1700-talsnodebøger, nemlig i Brødrene Basts nodebog fra 1763- 1782 som "Møllevinge Contillion" og i Rasmus Storms nodebog som "Vindt Mølle Menuet". Den er i adskillige af 1800-tallets nodebøger. Den er med på Danmarks første fonografoptagelse af spillemandsmusik fra 1909 af Thomas Johansen fra Kås (ref 11) og for at ende i nutiden har Lars Lilholdt brugt melodien i 1982 til en af sangene på pladen med titlen ”-og Fanden dukked’ op og sagde: Ja!”
Melodien, i Berggreens klaverarrangement og med hans dansebeskrivelse, fremgår nedenfor. Læseren kan herefter selv gøre sig sine tanker om hvordan dansen skal udføres. Per og Pia Sørensens fortolkning kan ses i deres udgivelse ”Hæfte 6” (ref 12).

Den sidste, hvor der skrives noget om dansemåden, er nr. 262 som hedder ”Forkeert”. Beskrivelsen er her ganske kortfattet, idet der blot står: "De Dandsende dreie sig til venstre Side". Denne beskrivelse kan sagtens fortolkes i forhold til den betydning der almindeligvis lægges i betegnelserne Forkert Vals og Forkert Polka i dag, nemlig at man danser den forkerte vej rundt i salen.

Hvor Berggreen har sine dansebeskrivelser fra står hen i det uvisse, men da de alle hører til melodier som han har fra den samme spillemand kan man vel formode, at det også er spillemanden der er kilden til dansene. Hvorfor han ikke har forsøgt at skaffe dansebeskrivelser til de andre melodier, eller, hvis han ikke interesserede sig for dans, hvorfor han har medtaget beskrivelserne til disse danse står hen i det uvisse.

Det vil naturligvis også være interessant at se nærmere på melodistoffet i bogen. Berggreen går ikke af vejen for at bearbejde det originale melodistof, hvilket han da heller ikke lægger skjul på i sin indledning. Det kunne være interessant at opspore de originale forlæg til melodierne og sammenligne dem med de opgaver der findes i bogen. Det er imidlertid et projekt som må udskydes til en senere lejlighed.

Litteratur

1) Karen Bjerre og Lisbeth Kiil, red: Sanghåndbogen. Gyldendal 1999.
På side 13 er der omtale af bemeldte værk

2) Salmonsens konversationsleksikon. Anden udgave, bind 3. København 1915.

3) A.P.Berggreen: Danske Folke-Sange og Melodier med et tillæg af Islandske og Færøiske. Tredie, meget forøgede udgave. Reitzels Forlag 1869.

4) Foreningen til Folkedansens Fremme: Gamle Danse fra Vejle Vesteregn. København 1976

5) Danske Folkedanseres Spillemandskreds: 358 danske folkedansemelodier, bind 1. Eget forlag 1963

6) Foreningen til Folkedansens Fremme: Beskrivelse af gamle danske folkedanse. Hefte 1. København 1976

7) S.Tvermose Thyregod: Danmarks Sanglege. Det Schønbergske Forlag 1931

8) Foreningen til Folkedansens Fremme: Gamle Danse fra Vendsyssel og Læsø. København 1982

9) Anders Christensen m.fl. : Læsø – dans og musik. Folkemusikhusringen 1995

10) N.P. Østergaard, red.: Østjydsk Hjemstavn, VI. Østjydsk hjemstavnsforenings aarsskrift 1941.
Årsskriftet indeholder to artikler, dels ”Kywling-Søren og hans Meriter” og dels ”Kylling-Sørens Danse”

11) J.H.Koudal: Rasmus Storms nodebog. Forlaget Kragen 1987.
Bogen indeholder en fyldig omtale af alle melodierne i nodebogen. Under omtalen af Vindt Mølle Menuet kan der læses endnu flere oplysninger og henvisninger.

12) Pia og Per Sørensen: 27 gamle folkedanse fra Jylland. Eget forlag 2000.