Artiklen er oprindelig
bragt i Landsforeningen Danske Folkedanseres medlemsblad Hjemstavnsliv
nr 12, 2001
Mange er de sange der forbindes med
julen!
Hvilke julesange der nødvendigvis
skal synges, og hvilke salmer der absolut skal med i dansen om juletræet,
er der stor forskel på i forskellige familier. Der er dog en sang
som jeg er temmelig sikker på at alle danskere kender og har været
med til at synge, og det er ”Nu er det jul igen”.
Mon ikke de fleste har været
med til at synge sangen, medens de løber rundt med hinanden i hånden?
Nogen bruger den som den sidste sang omkring juletræet, nogen løber
en tur rundt i stuen og nogen tager en tur rundt i hele huset.
Det forekommer jo umiddelbart at
være en meget enkel og banal ting at gøre, men faktisk er
det en ganske interessant tradition. Det er nemlig en skik, der i hvert
fald går tilbage til sidste halvdel af 1700tallet og som har rødder
i en endnu ældre danseform fra middelalderen, og det er da tankevækkende,
at en så gammel festtradition stadig er i almindelig brug.
I gamle dage var det ikke specielt
noget man brugte ved juletid. Det var noget man gjorde når der var
fest. Mange kilder fortæller, at man bl.a. ved bryllupper løb
eller dansede rundt i hele huset og herfra videre rundt i hele landsbyen.
De fleste steder har man kaldt en sådan løbetur for en kehraus,
og der kendes flere melodier med denne (eller en lignende) titel. En mere
detaljeret beskrivelse af kehrausen og dennes historie, samt eksempler
på særlige kehrausmelodier, kan ses i bogen ”Vore ældste
Folkedanse (1)
Spørgsmålet er så,
hvornår man begyndte at bruge ”Nu er det jul igen” som jule-kehraus.
Den mest omfattende danske omtale
af juleskikke og julelege i tiden før 1900, findes i en stor artikel
med titlen Julestuer og Julestueleg i Danmark på Holbergs Tid (2).
Som titlen antyder, fokuseres der på tiden omkring Ludvig Holberg
(1684-1754), men der også en ret omfattende omtale af 1800-tallet.
I artiklen er der henvisning til kolosal mange forskellige lege, men ikke
omkringløben til ”Nu er det jul igen”. I det hele taget omtales
kehrausen slet ikke som en del af juletraditionen.
I følge Iørn Piøs
store bog om juletraditioner (3) findes der omtale af ”Nu har vi jul igen”
allerede omkring 1700. Det præciseres desværre ikke hvor denne
omtale findes, men det kunne måske være ovennævnte artikel,
hvor begrebet ”Jul til Paaske” benyttes, dog uden at det sættes i
forbindelse med en ganske bestemt sang eller leg.
Den første gang sangen i Danmark optræder i genkendelig form, er i Børnenes Blad, 1877 (4). Her står der følgende under overskriften ”Jul igjen”
Det er nødvendigt at lære denne Leg inden Julen, da den hører med ved ethvert vel ordnet Juletræ. Børnene staar i en Kreds og tage hinanden i Hænderne; én staar i Midten, og der synges, medens Kredsen gaar rundt:
Nu har vi Jul igjen,
og nu har vi Jul igjen,
og Julen varer ved til Paaske
Saa snart Sangen er begyndt, tager den, der staar inde, en af Kredsen og danser rundt med, til Verset er til Ende. Nu skal den, der sidst kom ind, tage en anden og danse med, og saaledes vedblives til man er træt af Legen.
Der er ikke anført nogen melodi i bogen, så den må vel formodes at have været velkendt. Legen har ikke noget med kehrausen at gøre, men minder meget om andre simple sanglege hvor man skiftes til at udvælge en partner.
Den samme udførelse af dansen er beskrevet i Danmarks Sanglege (5). Også her består verset kun af ovenstående tre linier. Det nævnes dog, at man på Bornholm bruger yderligere tre linier der lyder
Det er ikke sandt
Det er ikke sandt
Der imellem har vi faste.
Heraf kan man ikke konkludere, at man i almindelighed kun har kendt de første tre linier af sangen. I noten til sanglegen henvises der nemlig kun til ialt tre kilder, hvoraf den ene udelukkende er en optegnelse af melodien.
Denne melodioptegnelse er ganske interessant.
Som man kan se, er de første takter af melodien noteret i 2/4, medens resten er i 3/4. Der er formodentlig ikke nogen tvivl om, at melodien oprindeligt, og i sin mest udbredte form, er i 3/4 hele vejen igennem, men det, der er karakteristisk for en folkelige overlevering af et melodistof, er netop, at der hele tiden sker en bearbejdning, og at der derfor vil findes mange udgaver af ”den samme” melodi.
Endelig skal der omtales en udgave der udmærker sig ved at have en helt anden melodi (6). Beskrivelsen af legen starter med ordene: At danse Julen ind. kaldes en Ringdans, som kun bruges om Julen og nærmest derefter, naar de unge kommer sammen. Selve legen minder meget om den ovenfor beskrevne, teksen er den velkendte, men melodien er helt anderledes. Hvor denne melodi stammer fra er uvist. Jeg er kun stødt på den i denne ene kilde.
Selve sangen anføres i mange
danske kilder at stamme fra Sverige, og her er sangen da også omtalt
tidligere end i Danmark. Det følgende, om tekstens og musikken oprindelse,
er hentet fra den svenske artikel ”Nu är det jul igen” (7). Heri findes
flere historiske detaljer om sangens anvendelse i Sverige.
Den tidligste trykte udgave af teksten
er fra 1856 i en visesamling med titlen ”Filikromen”. Sangteksten er som
den danske, bortset fra at der er to forskellige omkvæd.
Første gang synger man
Så är det påsk igen
och så är det påsk
igen
och påska varar intill jula
Anden gang synger man den variant vi plejer at bruge.
Melodien er betydelig ældre.
Den udgave som kendes i dag blev første gang udgivet som en polska
fra F.A.Dahlgrens folkelystspil Värmlänningarna som havde premiere
i 1846. Både denne og flere andre af melodierne i teaterstykket er
imidlertid ældre, da de er hentet ind i stykket fra en allerede eksisterende
tradition.
I dag anser vi vel sangen for at
være en typisk nordisk julesang, men måske kommer den oprindeligt
et helt andet sted fra. Melodien findes nemlig i næsten identisk
form i den italienske violinist Giuseppe Tartinis ”Koncert for Violin og
Orkester i G-dur” som blev opført første gang i 1724 i Prag!
I Sverige har man også tidligere
haft en særskilt dansebeskrivelse til sangen. I bogen ”Sånglekar
från Nääs” (8) er der en beskrivelse af en stor opstillingsdans
i seks afdelinger som danses til ”Nu er det jul igen”.
Jævnfør bogens indledning
indeholder den både traditionelle og nykonstruerede sanglege/danse.
Desværre fremgår det ikke hvilken kategori ”Nu er det Jul igen”
tilhører, men den virker overordentlig konstrueret, så den
er formodentlig lavet i sidste halvdel af 1800tallet, hvor også mange
af de andre såkaldte ”store svenske danse” så dagens lys.
Tak til Per Sørensen, Kolding, Judy Ryslander, København og Mats Nilsson, Stockholm for spændende litteraturhenvisninger.
Kilder:
(1) H. Grüner Nielsen: Vore
ældste Folkedanse. Det Schønbergske Forlag, 1917.
(2) H.Grüner Nielsen: Julestuer
og Julestueleg i Danmark paa Holbergs Tid. Side 1-64 i Sprog og Kultur,
andet Bind. Universitetsforlaget i Aarhus, 1932
(3) Iørn Piø: Bogen
om Julen. Forlaget Sesam, 1990.
(4) Børnenes Blad nr 6, 15.
December 1877
(5) S. Tvermose Thyregod: Danmarks
sanglege. Det Schønbergske Forlag 1931
(6) Findes på Dansk Folkemindesamling
i Jens Kamps Samlinger DFS 1904/045
(7) Danielson og Ramsten: Nu är
det jul igen. Artikel i Noterat 5, Svenskts Visarkiv, Stockholm 1997.
(8) Otto Hellgren: Sånglekar
från Nääs. Abr.Lundquists Förlag, Stockholm 1909