Artiklen er oprindelig bragt i "Landsforeningen Danske Folkedansere"s medlemsblad "Hjemstavnsliv" nr ? 1996 samt i "Folkemusik i Danmark" nr 3 1996. Artiklen er her lettere omskrevet i forhold til den oprindelige.
Der findes i dag i Danmark flere lokalsamfund, hvor man fortsat, i forbindelse med socialt samvær, danser traditionelt overleveret folkelig dans, men man må nok se i øjnene, at der er betydelig flere, der lærer at danse i en pædagogisk arrangeret situation.
Inden for folkemusikhusringens regi bestræber man sig på at danse på samme måde som traditionsbæreren, helst ved en direkte udlæring fra traditionsbæreren, men ofte (af praktiske årsager) via en "mellemmand"
I folkedanserforeningernes regi danser man primært danse, som er blevet nedskrevet af indsamlere i første halvdel af 1900tallet.
I begge tilfælde vil der være tale om, at dansene fastholdes i en bestemt form, et princip, der jo ikke er karakteristisk for det traditionelle miljø. Her sker der netop en udvikling af traditionen
- dels ved at der i den traditionsbærende gruppes repertoire optages nye elementer, hvorved gamle glider ud (da repertoiret jo ikke kan udvides i det uendelige)
- dels ved at traditionens indhold, i dette tilfælde dansene, farves af den traditionsbærende gruppes egen kreativitet (der vil f.eks. være små forskelle i den måde en bestemt dans udføres på i forskellige egne).
Det er naturligvis en logisk følge af ovenstående, at de optegnede danse ikke nødvendigvis altid har set ud, som de gør på indsamlingstidspunktet.
Påstanden om, at dansene ændrer sig med tiden, kan desværre ofte kun underbygges med intuitive argumenter. Man kan "tænke sig til" at det må være sådan.
Vi vil gerne i det følgende give et eksempel på tre danse, der kan være et eksempel på et udviklingsforløb. Det drejer sig om dansene La Bateuse, Taprisør, og Vesterbo-Trekant.
Dansen La Bateuse omtales første gang i danselærer Jørgen Gad Lunds bog "Terpsichore" fra 1823. Den danses af 4, eller flere, par opstillet i kreds. Dansen indeholder tre ture, nemlig en damemølle, en herremølle og en kæde. Turene adskilles af en opføring, der er forskellig i hver gennemdansning. Første gennemdansning udføres som følger:
Første Par fører frem og balancerer for det Par, som staar paa høire Side, med La Bateuse-Trinnene, første Cavalier for anden D. og første Dame for anden C. og siden for tredie Par og saa fremdeles.
Af den videre beskrivelse fremgår, at det herefter er det næste par, der balancerer kredsen rundt. Dette gentages, til alle parrene har balanceret rundt i kredsen. Herefter kommer der en tur. I næste gennemdansning er det kun damerne, der skal danse:
...deerpå begynder første Dame for C. og saa fremdeles for alle Cavaliererne, og saaledes alle damerne.
Efter endnu en tur er det herrerne der på samme måde, een efter een, skal balancere for alle damerne.
Det omtalte "La Bateuse-trin" er et noget kompliceret trin, hvor man, med front mod hinanden, danser en figur beskrevet ved en række skift mellem de fem positioner.
Denne dans kan udmærket have været kendt, også i befolkningsgrupper der ikke gik på danseskole. Dette kan sandsynliggøres af, at der i spillemandsbøger fra 1800tallet findes en række melodier med titlerne Klappe Tøsen, Lappetøsen o.l. Disse titler kan nemt være en "folkelige udgaver" af La Bateuse på samme måde som danse- og musiktitlerne Jydsk på næsen og Oksekov må formodes at være fordanskninger af Jydsk Polonaise og Quadrille a Oczakow.
Går vi lidt længere frem i tiden, er der i A.P.Berggreens bog "Danske Folkesange og Melodier" fra 1869 beskrevet en dans med titlen Taprisør.
Man er opstillet parvis i kreds. Også denne dans indeholder ture og opføring. Turene består af stor kreds, sving egen, dame- og herremølle, dame- og herre dobbeltkreds, dame- og herre livfatning, stor kreds og sving egen. Efter de enkelte ture skal alle herrerne, på en gang, ud at balancere for damerne:
Medens 2den Repetits spilles 1ste Gang, træde alle Karlene ind i Kredsen, lidt tilhøire, saa at de komme ligefor deres Naboers Piger, for hvem de balancere, under gjentagelsen af 2den Rep., for den næste Pige, og saa fremdeles hele Kredsen rundt....
Den sidste af de tre danse er som nævnt Vesterbo-Trekant som er indsamlet på Vejleegnen. Dansen er beskrevet i "Gamle Danse fra Vejle Vesteregn", der udkom frrste gang i 1934. Hæftet indeholder, i følge forordet, danse indsamlet af H.H.Hansen, der var en af datidens meget aktive indsamlere. Dansen repræsenterer således en form, der har været danset i dette århundrede.
Dansen udføres af tre par opstillet i kreds. Turene i dansen består af stor kreds efterfulgt af fire gange sving egen med henholdsvis almindelig fatning, enhånds fatning, tohånds fatning og ryggreb. Herefter dameliv, herreliv og stor kreds.
I opføringen svinger alle herrerne først fremmed dame, dernæst efterfølgende fremmede dame og sluttelig egen dame.
Vi mener, at der er en klar udviklingslinie i disse tre danse.
For det første er de alle bygget op på samme måde:
- Man er opstillet i en kreds.
- Dansen indeholder et afsnit med ture.
- Dansen indeholder en opføring, hvor man på skift danser med de andre medlemmer af kredsen.
I La Bateuse er opføringen kompliceret, medens turene kun udgør en lille del af dansen. Opføringen er forskellig for hver gennemdansning, og kun et par eller een person danser ad gangen. Under denne "solopræstation" skal man endvidere kunne udføre et forholdsvis kompliceret trin.
I Taprisøren har turene indtaget en betydelig større rolle, medens opføringen er forenklet på den måde, at den er ens hver gang. Samtidig er trinet meget simplere end La Bateuse-trinet.
Denne dans kan derfor udmærket være den folkelige udgave, som danseskoledansen med tiden har udviklet sig til. Man har ikke været interesseret i de meget indviklede trin, men har beholdt dansens grundform, og har udvidet den med de almindeligt anvendte ture.
I Vesterbo-Trekant er den opføring, der i Taprisøren er temmelig langvarig, blevet forkortet på den måde, at man kun danser tre par sammen. Den er desuden blevet forenklet yderligere ved, at man ikke benytter balancetrin, men blot svinger med hurretrin.
Vores argument for sammenhængen mellem La Bateuse og Taprisør er udelukkende baseret på lighed i dansenes udformning. Vi har desuden prøvet at danse La Bateuse ud fra Gad Lunds beskrivelse, idet vi har benyttet en "Klappe Tøsen"-melodi og erstattet det specielle La Bateuse-trin med et balancetrin. Denne udførelse af dansen er blot et kvalificeret gæt på, hvordan dansen kunne tænkes at være udført blandt folk der ikke gik på danseskole. Det faktum, at denne udførelse af dansen fungerer, viser naturligvis ingenting, men det bestyrker os i troen på vores påstand.
Navnet Taprisør kan måske læses som forvanskning af Terpsichor (der som nævnt er titlen på Gad Lunds Dansebog), eller måske endda som forvanskning af La Bateuse, men det er naturligvis rent gætværk.
Sammenhængen mellem Taprisør og Vesterbo-Trekant kan dels argumenteres udfra lighed i dansemåde, men også i en påfaldende lighed mellem de tilhørende stykker musik. Denne lighed kan næsten ikke være tilfældig. Begge melodier fremgår hosstående (i Berggreens originale notation af Taprisør er 4. tone i takt 5 et e. Den er her noteret som et d).
For så vidt ovenstående faktisk er et eksempel på den udvikling, en af vores folkelige danse har gennemløbet, er der to mulige fortolkninger af forløbet.
Man kan hævde, at dansen er "sunket ned" fra de lidt højere klassers miljø og herefter blevet forvansket til en simpel og næsten uigenkendelig form i den folkelige bearbejdning.
Eller man kan hævde, at en konstrueret og forfinet danseform, der kun er egnet til fremvisning af egen dansefærdighed, har ændret sig til en form, hvor formålet i stedet er, at deltagerne under festlige former har det sjovt og rart medens de danser.
De to fortolkninger stilles frit til læserens disposition.
Der vil i slutningen af 1999 udkomme en særskildt artikkel om La Bateuse.